Gå til indhold

Uniform

Klik på billedet for at forstørre.
Hold venstre museknap nede for at navigere rundt i billedet.




Kilt
Tartan (mønster) er Scott Green Weathered. Kilten er ægte skotsk håndværk og naturligvis fremstillet i Skotland. Den består af ca. 7,5 m. uld og vejer omkring 3 kilogram. En kilt er kraftigt plisseret bagved, dette gør at kilten holdes på plads under bevægelse og når det blæser.


Sporran
Idet
der ikke er lommer i en kilt, ja så bærer man en sporran, en taske. En sporran fås i mange afskygninger til forskellige formål f.eks. den enkle til dagligdagsbrug, typisk lavet af glat læder uden nogen form for pynt. Dress sporran anvendes til mere formelle situationer. Dress sporran er typisk lavet skin fra f.eks. en sæl. Der er typisk, påmonteret små tasler fastgjort med tynde kæder. Øverst er der monteret en tynd metalplade der er dekoreret med forskelligartede mønstre, ofte af keltisk art.

Sgian dubh

En lille enægget kniv der også kaldes ”sort kniv”. Denne tjente oprindeligt til tilberedning af mad men også til eget forsvar ligesom den også har fungeret som jagtkniv.

Ghillie Brogues

Brogues er afledt af det gæliske ord „brog“, hvilket betyder sko. Skoen er speciel,
idet den ikke har det man kalder „tungen“, læderstykket under snørebåndene. Derudover har skoen ca. en meter lange snørebånd der snøres rundt om anklen. Skoen er en almindelig del af mere formelle dresses.

Jakke og vest

Er af typen Argyll. Kendetegn for jakke og vest, er de mange knapper med kvadratisk udseende og symboler.

Flashes

Er en regulær strømpeholder. Fås i talrige farver men også i samme tartan som kilten.

Sokker

Lavet af tyk uld. Længden af sokkerne er således at de når op til midt på låret. Sokkerne foldes på en speciel måde, således at de er ca. to fingres bredde under knæet.

Glengarry

Traditionel hovedbeklædning fremstillet af tyk uld med et bånd hængende bagved. På venstre side er en kokarde, hvorpå et emblem, typisk et clanbadge, monteres.


Tilbage til indhold